Leif Trust, født 1942 … arbejder med billedkunst og skulptur i bronze og stentøj.
Jeg startede med at male med olie tilbage i midt 80’erne i Odense. På rent amatørniveau uden kendskab til komposition, rum, farver. Dog suppleret med et kursus i kunstteorierne.
I årene derefter malede jeg mange malerier, og skiftede oliefarverne ud med akrylfarver. For ca. 15 år siden startede jeg med et ca. 10 års forløb som kursist på Århus Kunstakademi hos Birger Møller. Jeg maler fortsat, men i 2010 blev jeg – sammen med min hustru, Lissie Marie – inviteret til at deltage en croquis workshop med skulpturer og blev en del af ”Højer-gruppen”, en gruppe af seriøse og professionelt arbejdende kunstnere. Arbejdet i Højer-gruppen har været centeret om stentøjs-skulpturer (croquis).
Efterfølgende blev min interesse for bronze vakt, og jeg deltog derfor i et længere forløb hos skulptøren Thomas Andersson hvor teknikken med bronze- og andre materialer blev undersøgt.
Jeg har – sammen min hustru, lissiemarie – afholdt en lang række udstillinger hos kunstforeninger i flere virksomheder, Frederikshavn Sygehus, Flyvestation Karup, Sæby Rådhus, DEG Odense, Godsbanen Århus, Århus Kunstakademi (censureret), Deco Plants efterårsudstilling, Kunstmessen i Herning (hos Peter Parling), ”Godsbanen” mm. Senest har jeg haft værker med på Bjerringbro Kunstforening (censureret) og Sydjysk Kunstforening (censureret).
Jeg har haft en lang karriere i dansk erhvervsliv – de sidste 40 år på chef- og direktørniveau. Jeg har sejlet jorden rundt, været UN-officer i UNTSO, fredsovervågningskorpset under krisen i Mellemøsten, kørt hundeslæde i Nordøstgrønland, nedlagt en isbjørn – og mange andre spændende ting.
Inspirationen til mine stentøjsskulpturer, som kan ses på en udstilling i forbindelse med Randers Festuge, får jeg, når jeg f.eks. kører i min bil og kigger i bakspejlet og får øje på en 60+ mand, med et ansigt der næsten altid er ”grumpy”. Jeg studerer hele tiden ansigtsudtryk, som udtrykker en stemning. Jeg får også inspiration, når jeg passerer en flok personer udenfor et herberge eller en varmestue og betragter udtrykkene i deres ansigter.
Min ”mission” er at øge folks bevidsthed om, hvad det er man udtrykker, når man bevæger sig i det offentlige rum.