Sæson 2013
7.6
Leif og Niels Jørgen fik båden i vand. Senere kom Frits til for at hjælpe med at sætte masten på
9.6
Seacliff sejles på plads
1.7
Rundede lige båden sammen med Benedicte og Villads
2.7
Vi tog alle ned på båden ved 10tiden Benedicte, Villads og os
Jeg skulle igang med at gøre rent. Den helt store omgang. Leif skulle til hjertespecialist, men ungerne hyggede sig rundt i havnen med fiskenet.
Da Leif kom havde han Marius med. Vi blev enige om at sejle en lille tur bare ud på bugten hen forbi Studstrup strand . Rigtig hyggeligt.
3.7
Venter på at vinden løjer af, men det bliver vist ikke i dag. Der er op til godt 10sekundmeter og det er for meget.
Vi tog herned ved 11tiden. Har spist frokost. Ungerne tumler rundt i salonen. Leif får en morfar.
5.7
Hygger mig oppe i masten
Noget tov sad ikke som det skulle, så jeg skulle en tur op i masten i en dertil valgt hejsestol. Så højt er det heller ikke, men det føles højt når man flagrer rundt deroppe. Det lykkes uden drama. Vi fik. Også sat sejlet på. Så nu er skibet klar.
7.7
Vi blev enige om at sejle ind til Tall ship races sammen med Alice og Frits. Vi tog også Magnus og Mads med. Det blev en rigtig god tur
9.7
Milla styrer mod Tunø
Pragtfuldt vejr! Og nu er vi så endelig på vej på en tredagestur med Milla som eneste gast. Hun har glædet sig rigtigt meget til at komme afsted.
1800 Vi er trukket op under halvtaget. Der kom pludselig en kølig vind som dog ikke varede ret lang tid. Men under al ventetid gik Milla i gang med at lave en spillefilm
10.7
Vi sov længe og jeg specielt, havde ikke sovet endnu da kl 04:00
Sad bare og hang til over frokost. Milla og Leif hentede et par blade mm ved købmanden, imens jeg vaskede op og gjorde grydeskabet rent. Sad derefter bare og gættede lidt Sudoku indtil Milla og jeg gik en tur. Først op til Marselisborg Sejlklub for at spørge om at låne en minikano til Milla, hvilket vi godt måtte men først ved 18tiden. Så vi gik en tur langs stranden for at lave lidt film til Millas’s film.
Kanon hyggelig og sjov tur. Var også inde for at købe en lille skål til hendes mor.
Kl. 18 sejlede hun så rundt. Hun var vild med det og ikke til at stoppe.
Lidt før 19 gik vi så til Brugsen for at købe noget kul, tændvædske mm. og en tur til smeden for at lave mere film der. Hjem og starte grillen og jeg kogte kartofler. Efter middagen en gåtur ud ril spidsen af Tunø og så en vanvittig flot solnedgang.
Hjem og i seng efter et par kiks med pålægschokolade.
11.7
8:00 Vi fik morgenmad og gik fra Tunø 10:40 og ankom i Hou kl 12:00.
Line og Sisse kom lidt senere. Startede med en frokost på havnen. Der var stille og høj sol. SKØNT. Pigerne nyder det ?
1900 hjemme igen
12.7
Klargøre Seacliff. Færdig kl 16, hvor vores nye lejefamilie kom. Et forældrepar med to børn 5 og 3 år.
20.7
Tog imod båden til aften og sejlede den på plads.
22.7
Havde planlagt at skulle sejle en tur til Tunø i dag og retur i morgen. Drengene ville gerne med og fik derfor lov til at blive lidt længere. Skulle ellers have været med Betina hjem i går. Kl blev alligevel 11:30 da vi gik fra Studstrup. Pakke og pakke sengetøj og mad og børn – ja ja – det tager tid. Så derfor.
Men nu er vi så på farten een af de smukkeste dage at tage afsted på. Totalt havblik og varmt, dog ikke helt så varmt her på vandet. Men alså SKØNT SKØNT – Danmark skal nydes mens der er sommer.
Tunø lidt i 16:00
Børnene fløj straks op i land og om på badestranden. De jublede.
Kom senere tilbage og Gik i gang med at fange krabber. Manglede dog en krabbestang til Dicte, så hende og jeg gik i Brugsen og købte een samt ind til pasta og kødsauce.
Jeg gik så i gang med at lave maden. Og kl 19 spiste vi. De glubende i sig. Efter maden gik vi en tur. En kanon oplevelse. De elskede det og kæmpede om at finde de flotteste sten til mig. Det blev til 3 som jeg vil lægge i haven. Turen fra stranden gik gennem skoven. Det skulle vi ikke have gjort. Der var en milliard myg. Vi hoppede og fægtede og løb. Men det var nu lidt sjov at høre ungerne. På havnen skulle de lige krabbefiske igen, inden vi fik dem til at falde til ro.
Og nu var vi faktisk også selv trætte.
23.7
Sov skønt indtil kl 9:00, hvor Leif rumsterede på dækket. Ungerne fik serveret havregryn og løb så op til krabbefiskeriet. Leif smuttede i Brugsen for at hente brød og jeg stegte bacon og scramble eeg. Vi hyggede ved morgenbordet og gjorde klar til at sejle.
Gik fra Tunø i Høj sol kl. 11:55 og ankom Marselisborg kl 14:45. Alle 3 sov på hele turen. Den sidste der faldt i søvn var Thomas. Jeg spillede “Storytellingsspil” med ham og så blev han træt.
Var netop ankommet i havnen da jeg på vej til toilettet rendte ind i Lars og Mette. Hun er da godt nok blevet tynd den lille Mette. Lona har godt nok også fortalt om hendes anoreksi – men det er alligevel slemt at se hende så udmagret. Lars fik en øl på båden.
15:30 kom Poul. Hyggeligt at se ham. Og så var det faktisk lidt slemt at sige farvel til drengene. De har været rigtig søde at have på ferie.
Vi – dicte og os – sluttede Marselisborg af med at få en is.
24.7
Leif igang med at gøre båden klar til nye lejere. De kom ved 15 tiden og først kl 17 var vi færdige med at instruere dem på båden.
31.7
Sejlsportsevent i Kaløvig – et skønt syn mødte os da vi var nede for at sejle båden på plads.
4.8
Med nabopigerne – på bugten
En skøn dag. Stadig sommer.
Vi kørte hjemmefra kl 10:30 og gik straks afsted. Det gik fint – næsten ingen vind – til Knebelsbro. Der var markedsdag på havnen, så der var fyldt med mennesker. Vi gik lidt rundt inden vi spiste frokost på båden, da alle borde var optaget.
På hjemturen satte vi sejl og gik næsten 5 knob.
Pigerne kørte straks hjem for at sætte kaffe på. Det havde vi glemt at få med. Så de/vi trængte.
14.8
Så har jeg sendt drengene afsted 😉
Leif pakkede og handlede ind det meste af formiddagen. Han var klar da Freddy kom kl 12:00. Jeg kørte Leif til båden, så jeg kunne have bilen mens de var væk. jeg var kommet hjem og kommet i gang med redigeringen af Rosendahl, da Leif ringede og spurgte om hans Fleece var her. Det var den ikke. Han kiggede på P-pladsen imens vi snakkede sammen på mobilen, men han kunne ikke finde den. Så han spurgte om jeg ville komme ned med en anden. Det gjorde jeg. Kiggede på den fleece som Freddy havde på – OG det var så Leifs. :!
15.8
Leif ringede at de var på Endelave.
16.8 iPhone
Det er næsten mørkt, det er halv koldt, det småregner og jeg skal hente “drengene” på Kaløvig Bådehavn. De har været på farten i 3 dage. Jeg kommer i god tid og tager imod båden. Rækker ud efter fortøjningen med min iPhone i lommen. Når vi er på vandet er mine lommer altid knappet helt til, for at undgå uheld, men selvfølgelig IKKE i aften 🙁 Gæt hvad der sker?
Vi forsøger med et af børnenes fiskenet. Men nej. Leif springer i, men der er for dybt.
På havnen finder jeg en gruppe sejlsportsfolk. En af gutterne er vaks. Med et par dykkerbriller, som en anden venlig herre låner os, springer gutten i vandet. IPonen ligger dernede på 3 meter dybt vand og lyser. Han samler den op.
Sejleren fra Vordingborg fortjener herigennem at få en kæmpe stor tak.
17.11
Gik ned til båden. Vi skulle tage masten ned, men båden var tom for strøm, så vi kunne ikke sejle den om til kranen. Gik hjem igen.
25.11
Leif skulle ned at tage båden op og havde bedt Frits om hjælp til det
28.11
Leif var nede for at lægge vinterpressenning på båden.